Linse i smertehelvede på grund af tatovering: ’Jeg kan ikke holde ud at glo på den’

webmaster

322 uger siden

|

18/10/2018
Gossip
Foto: Ida Guldbæk Arentsen - Ritzau/Scanpix
Foto: Ida Guldbæk Arentsen - Ritzau/Scanpix
Linse Kessler indrømmer, at hun har fortrudt én af sine tatoveringer, som derfor skal fjernes med laser.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tilbage i januar i år fik Linse Kessler føjet endnu tatovering til sin efterhånden lange række af farvestrålende kropsudsmykninger.

Det skulle dog hurtigt vise sig at være en kontroversiel én af slagsen, som den  masse-tatoverede realitystjerne havde fået sig.

22. januar kunne Linse Kessler nemlig stolt fremvise sin nye halstatovering på Facebook - en tatovering, som dækkede hele halsen på den tidligere Bryggen-dronning.

- Jeps, jeg tog en beslutning (jeg har tænkt over det længe) og fik lavet min hals-tattoo, og jeg er såååå glad for den. Der er med sikkerhed delte meninger om placering og så videre. Men det skider jeg på, for det er mig, der skal bære den, lød det dengang fra Linse Kessler, men her ni måneder efter har piben dog fået en anden lyd.

For selvom Linse med egne ord ikke er typen, der fortryder noget, så har hun alligevel fortrudt sine iøjnefaldende (og ulovlige) tatovering. Det fortæller hun i aftenens afsnit af Familien fra Bryggen.

Her fortæller den barmfagre blondine, at hun er blevet træt af den store tatovering, som hun nu vil have laserfjernet.

- I øjeblikket går jeg og dækker den med makeup. Ærligt - jeg kan ikke holde ud at glo på den, for den er fortrudt, og den er der ikke inde i mit hoved. Jeg glæder mig fuldstændig sindssygt, til den er væk, siger Linse om ‘hals-tussen’.

Det ligger ellers ikke til Linse at forbryde ting, forklarer hun selv i aftenens afsnit.

- Jeg fortryder som regel ingenting, for det kan ikke nytte noget at rende rundt og fortryde noget. Det duer ikke. Men denne her den har jeg sgu fortrudt, understreger Linse.

Derfor besøger realitystjerne, der fortsat driver sit Bed & Breakfast i Mijas i Spanien, en klinik, hvor en ekspert skal forsøge at laserfjerne den store tatovering, og selvom Linse er en hård Bryggen-tøs, så lægger hun ikke skjul på, at laseroperationen gør forfærdelig ondt.

 

- Hvis man synes, at en tatovering gør ondt, så kan man gange det med 600. Det gør… fantastisk ondt, fortæller Linse i aftenens afsnit af Familien fra Bryggen, der kan ses i aften på TV3.

Du kan se et klip af den smertefulde operation herunder: