Hertuginde vinder retssag: Får 9 kroner i erstatning

Mathias Nielsen

154 uger siden

|

06/01/2022
Gossip
Foto: Ruba/Backgrid/Ritzau Scanpix
Foto: Ruba/Backgrid/Ritzau Scanpix
Efter en årelang strid, er der nu faldet en afgørelse i sagen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter en årelang retssag mellem hertuginde Meghan på den ene side og Mail on Sunday på den anden, er der nu faldet en afgørelse i High Court (svarende til landsretten i Danmark).

Her blev avisen dømt for at have krænket hendes privatliv ved at offentliggøre dele af et personligt brev.

Avisen har også formelt bekræftet, at den og dets søsterwebsite MailOnline accepterer nederlaget og ikke vil tage sagen til højesteret.

Man er ydermere klar til at betale Meghan en erstatning på 1 pund, hvilket cirka er 9 danske kroner.

Det skriver TV 2.

Offentliggørelsen af brevet kom i 2019, hvor Meghan allerede dengang offentligt sagde, at hun ville sagsøge avisen.

Appeldomstolen i London afviste i december en anke fra Mail on Sunday og gav Meghan ret i, at indholdet af brevet var "personligt, privat og ikke en sag af legitim offentlig interesse".

Retten mente, at man havde offentliggjort mere end hvad der var nødvendigt af brevet.

Foruden denne sag, så lagde Meghan også sag an mod krænkelse af hendes ophavsret, som var blevet brudt ved i sig selv at have offentliggjort det.

Kompensation for denne sag er indtil videre uspecificeret.

Selvom 9 kroner ikke er meget, så er det vigtigste for Meghan også symbolikken og princippet i lovbruddet fra Mail on Sunday.

“Denne sejr kan danne præcedens. Men det, som er allermest afgørende, er, at vi i fællesskab er modige nok til at ændre en tabloidindustri, der lærer folk at være ondskabsfulde og profiterer af de løgne og den smerte, som de skaber,” sagde hertuginden efter sejren i december ifølge TV 2.