Geggo afslører store planer: Sådan bliver mit næste bryllup

Kristine Bugbee

369 uger siden

|

26/11/2017
Gossip
Geggo og Cengiz skal giftes igen.
Geggo og Cengiz skal giftes igen.
Geggo og Cengiz blev gift for rullende kameraer ved en hemmelig ceremoni i Las Vegas, uden at Linse vidste noget om det. Nu afslører Geggo, at hun er ved at planlægge endnu et bryllup.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Linse Kessler var ikke just jublende lykkelig, da hende datter Stephanie 'Geggo' Kessler pludselig blev gift med sin forlovede Cengiz Mads Salvarli i Las Vegas, uden at Linse Kessler vidste noget om det. I hvert fald ikke lige til at begynde med. 

Geggo og Cengiz havde valgt at tage røven på Linse og blive hemmeligt viet i Las Vegas under dække af, at de skulle på solferie i Spanien.

- Jeg tager det meget alvorligt, fordi jeg er så skuffet og ked af, at jeg ikke kan være med. Jeg synes sgu, at det er nederen, sagde Linse Kessler efter nyheden om det hemmelige bryllup.

Men Geggo fortryder ikke, at hun blev gift i Las Vegas uden at hendes mor vidste noget om det:

- Vi holdte det hemmeligt af to simple årsager: 1 er, fordi hun har taget røven på mig sååååå mange gange i mit liv og surpriset mig. Nu havde jeg chancen! En anden ting var fordi, det var en sjov 'mission' - at skulle prøve at holde det hemmeligt. Tro mig, hun kunne have fundet på det samme. Og fordi vi vidste, hun i sidste ende ville kunne grine af det. Sådan er min mor nemlig. I næste afsnit kan I se hendes egentlige reaktion, efter hun lige har slugt den, skriver Geggo på sin blog.

Nu viser det sig heldigvis, at Linse Kessler kan finde smilet og forventningens glæde frem igen - for der er et stort traditionelt bryllup på tegnebrættet. Det afslørede Geggo over for Ekstra Bladet på den røde løber i Tivoli. 

- Det gik så stærkt det hele. Det var sjovt. Det var ikke helt, som jeg havde regnet med, så jeg tager et bryllup mere. Det var ikke nok, fortalte Geggo, der var til premiere på musicalen Elf med veninden Burger. 

Geggo ville ikke afsløre en dato eller et sted for det 'rigtige' bryllup, men hun tiføjede, at venner og familie skal med denne gang, fordi 'de manglede' sidt. 

Sådan så det ud, da Cengiz og Geggo blev gift i USA.

- Jeg mangler stadig mit rigtige bryllup med min mor og hele familien. Det bliver næste år, siger Geggo.

Ifølge Geggo bliver hendes næste bryllup måske afholdt i Danmark, men det kan også være i udlandet. Så længe venner og Familien fra Bryggen er med.

Herunder kan du se Line Kesslers første reaktion på Geggo og Cengiz' hemmelige bryllup.