Forberedte sit selvmord: Så ringede telefonen

Henrik Rothenbücher

232 uger siden

|

08/06/2020
Henning Jensen havde fundet sit fineste tøj frem, og han var klar til at tage sit eget liv. Så ringede telefonen, og det fik ham til at ændre sit valg.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I mere end 50 år har danskerne kunnet lade sig underholde af Henning Jensen på de skrå brædder og i fjernsynet.

Den folkekære skuespiller har rundet de 77 år, men faktisk var det lige ved, at han ikke ville have fejret sin egen 37 års fødselsdag. I forbindelse med udgivelsen af sin nye bog ‘Gennem Glasvæggen’ har ugebladet Her&Nu talt med skuespilleren, og han fortæller, at han var tæt på at tage sit eget liv.

Det skete for cirka 40 år siden, hvor han led af en slem depression.

Opkald reddede hans liv

Da Henning Jensen mere eller mindre havde indstillet sig på, at han skulle væk fra denne jord, så fik han et opkald, der fik ham væk fra de tanker.

Opkaldet kom fra hans lille datter, der blot ville sige godnat.

“Da jeg var rigtig syg, var jeg meget tæt på selvmord. Jeg kunne ikke mere, fandt det sidste rene tøj frem og gjorde mig klar til at dø. Så ringede telefonen. Min lille datter Sarah ville gerne lige sige godnat. Og det fik mig til at droppe mit forehavende. For det var jo egentligt ligegyldigt, hvordan jeg havde det, men hun skulle i hvert fald ikke have en far, der havde begået selvmord,” fortæller Henning Jensen til Her&Nu.

I forbindelse med depressionen forsøgte Henning Jensen flere gange at få hjælp. Først prøvede han en anternativ behandling, der dog ikke havde nogen succes. Efterfølgende kom han i behandling på psykiatrisk afdeling på Rigshospitalet, og her var han indlagt i et helt år, før han fik det bedre.