Familien fra Bryggen trækker stikket

Julie Møller

191 uger siden

|

21/05/2021
Gossip
Foto: Ida Guldbæk Arentsen - Ritzau/Scanpix
Foto: Ida Guldbæk Arentsen - Ritzau/Scanpix
Det er en pause på ubestemt tid, lyder det fra Linse Kessler.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når sidste afsnit af sæson 19 af “Familien fra Bryggen” kan ses på Viaplay på torsdag, er det ikke bare sidste afsnit af denne sæson, men sidste afsnit inden det populære format holder en pause på ubestemt tid.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra NENT.

Linse, Geggo, Alba, Cengiz, Didde – og alle de andre personligheder fra det populære format – har som familie brug for en pause fra formatet, som har fulgt deres liv på tætteste hold i de seneste 10 år. 

Det er en pause på ubestemt tid, lyder det fra Linse Kessler. Foto: NENT.

”Jeg har elsket hvert et sekund af de 10 år, vi har optaget Familien fra Bryggen. Vi har grinet rigtig meget; vi har taget pis på hinanden, vi har også grædt - i det hele taget har vi underholdt, mens vi på samme tid har levet vores liv,” udtaler Linse Kessler og tilføjer, at der er brug for at trække stikket.

“Det har været mig en ære, og jeg er fuld af taknemmelighed over for vores mange trofaste seere, som har fulgt os i tykt og tyndt. Vi har brug for en pause nu; det er ikke uden konflikter at optage sammen som en familie i 10 år, og vi har brug for ‘os tid’ nu. Så, absolut med en klump i halsen, siger jeg tak for denne gang,” siger Linse Kessler. 

Fortryder intet

Stephanie 'Geggo' Salvarli ser også tilbage på et program, der i den grad har været med på sidelinjen.

“I knap 10 år har hele Danmark kunne følge mig og min ret store udvikling helt tæt på. Jeg er gået fra at være en små-forvirret (forvokset) teenager uden styr på noget som helst, til en voksen kvinde med styr på mit liv, 2 børn, som er gift med en mand jeg elsker,” udtaler hun. 

Det er blevet til 19 sæsoner i alt, og det er hun stolt af.

“Det er jo for fanden kæmpestort, og jeg har en ydmyghed uden lige for det faktum. Jeg fortryder intet! Familien fra Bryggen har, og vil altid have, en kæmpe plads i mit hjerte,” slår hun fast og understreger, at familien har brug for en pause.

“Jeg vil ikke sige farvel, men i stedet på snarligt gensyn,” lover Stephanie 'Geggo' Salvarli.