Endelig: Nu vender Familien fra Bryggen tilbage

Ane Sørensen

379 uger siden

|

17/08/2017
Gossip
Foto: TV3
Foto: TV3
Den populære familie fra Bryggen vender snart tilbage i deres populære realityserie.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Linse Kessler, Geggo og resten af den populære familie fra Bryggen vender snart tilbage på skærmen.

Sæson nummer 12 af realityserien har nemlig premiere i starten af september måned.

Det bekræfter TV3 i en pressemeddelelse.

Foto: TV3

- Linse, Stephanie, Cengiz, Alba, Didde og alle de andre er i absolut topform, og det ene gyldne moment efter det andet står i kø, skriver TV3 om den nye sæson og løfter lidt af sløret:

Linse har besluttet sig for at skrive en kvindesang til Copenhagen Pride og beslutter sig for at stable det helt store show på benene, mens Alba er blevet halvandet år gammel og har fået sin helt egen vilje, så Cengiz og Geggo må løbe hurtigt, for at følge med. 

Linse og Didde har været venner i mere end 20 år og vil markere deres venskab. Didde vil give Linse Kessler en veninde-ring, men hun har en helt anden overraskelse i ærmet til sin veninde.

Derudover byder sæson 12 også på et gensyn med Lebbe Lone, Moster Niller, Burger, Fremtids-Peter og mange flere.

I forbindelse med premieren har TV3 taget en række nye billeder af deltagerne, som du kan se lige under denne artikel.

12. sæson af Familien fra Bryggen har premiere torsdag den 7. september klokken 20.00 på TV3.

Foto: TV3

Foto: TV3

Foto: TV3

Foto: TV3

Foto: TV3