Dronning Margrethe fanget i sneen: Må droppe sine planer

Ane Sørensen

366 uger siden

|

11/12/2017
Gossip
Foto: Polfoto (arkivfoto)
Foto: Polfoto (arkivfoto)
Snevejret driller dronning Margrethe, som har været nødt til at aflyse mandagens planer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Dronning Margrethe er mandag, som mange andre europæere, udfordret af det omfattende snevejr.

Hun er nemlig strandet i London og har derfor været nødt til at aflyse dagens program - den offentlige audiens på Christiansborg, som skulle have fundet sted klokken 10.00.

Det oplyser kongehuset på deres hjemmeside.

- Dagens audiens er desværre aflyst, da det ikke har været muligt for H.M. Dronningen at flyve fra London, Storbritannien, grundet dårligt vejr, står der i kongehusets kalender.

Kongehuset oplyser ikke noget om, hvornår dronning Margrethe ventes at være tilbage i Danmark.

Tirsdag skal dronningen ifølge kalenderen modtage formanden for Slovakiets parlament hr. Andrej Danko klokken 11.30. Hvorvidt dronning Margrethe når hjem til dette, vil tiden altså vise.

Frederik Fetterlein lokket til ‘crazy’ tatovering: ‘Min kæreste syntes, det var totalt sjovt’