Dansk tv-kendis i livsfare: Overlevede voldsomt trafikuheld takket være sin ‘unormale’ krop

Nils Würtzenfeld

360 uger siden

|

28/01/2018
Fredag aften var Simon Iversen fra DR-serien 'Hård udenpå’ involveret i en uhyggeligt trafikulykke, der kunne have kostet ham livet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Simon Iversen er blevet landskendt om den veltrænede mure fra DR-serien 'Hård udenpå’, men fredag aften kunne han takke sin hårdtpumpede fysik for at være i live.

Her kom han kørende på motorvejen ved Køge 'omkring den lovlige hastighed', som han fortæller til BT, da han fejlagtigt vælge at skifte musik på sin telefon.

- Jeg kan godt se, at der er en lastbil længere fremme, men så begynder jeg at rode ved min telefon for at skifte musik, og så opdager jeg pludselig, at jeg er kommet for tæt på den, forklarer han til BT.

Simon Iversen forsøger at undvige lastbilen ved at dreje væk, men det resulterer i, at bilen skrider ud og ruller om på siden, hvorefter den kurer hen ad motorvejen, inden den vender rundt igen og lander på taget.

Simon Iversen forklarer selv, at bilen kurede videre på taget omkring et minut, inden den lå stille. Herefter var den chokerede Iversen dog selv i stand til at få spændt sin sikkerhedssele op og kravle ud af den forulykkede bil - helt uskadt.

Efterfølgende ankom en ambulance, som kørte Simon Iversen til Køge Sygehus, hvor han blev undersøgt. Her fik han blandt andet foretaget en blodprøve, der, ifølge tv-kendissen selv, kunne udelukke, at han havde kørt med alkohol i blodet.

Simon Iversen som mange kender ham fra DR-serien Hård udenpå. Foto DR Presse

På hospitalet fik han også undersøgt sine indre organer, hvilket dog førte til, at lægerne blev noget forbavsede.

- Ham, der tjekkede scanningsbillederne, spurgte lægen, om det var en normal person, de havde fået ind, for han var ekstremt muskuløs. 'Det ligner, han er pakket ind i bobleplast,' sagde han, og det var altså årsagen til, at jeg ikke har fået skader på mine indre organer. At jeg er så muskuløs, og at jeg brugte sikkerhedssele, fortæller Simon Iversen til BT.

Efter den voldsomme ulykke tøver den veltrænede mure dog ikke med at påtage sig det fuld ansvar, ligesom han kun har sig selv at bebrejde for ulykken.

- Det er hundrede procent min egen skyld. Min bil er en stor og sikker bil med automatgear og fartpilot. (…) Det har gjort mig sikker som trafikant. Jeg har fået fornemmelsen af, at der ikke kan ske noget. Så den her oplevelse har lært mig det modsatte - at man skal køre bil, når man kører bil, og ikke rode med telefon eller anlæg eller alt muligt andet lort. Det har været en kæmpe lærestreg, forklarer Simon Iversen til BT.

Samtidig er han sikker på, at han ville have været død, hvis bilen eksempelvis havde ramt et autoværn.