I midten af juni blev Cana Buttenschøn, forfatter og influencer, mor for tredje gang. Sammen med kæresten Simon Thrane blev de forældre til en lille pige, der kom til verdenen på Rigshospitalet.
Nu deler Cana Buttenschøn endnu en lykkelig nyhed. Hun skal giftes med Simon Thrane. Det afslører hun i et opslag på Instagram. Her har hun delt et billede af sin hånd, hvor der er en ring på den ene finger.
“Jeg sagde selvfølgelig ja,” skriver hun til billedet.
Nyheden kom ud søndag, og siden da er det strømmet ind med lykønskninger fra blandt andet Bagedyst-deltagerne AnneMette Voss og Julie Ditte Jensen.
Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix.
Du kan se opslaget fra Cana Buttenshøn herunder:
Gik ikke som planlagt
Da Cana Buttenschøn fødte parrets første fælles barn for nogle uger siden, så gik det ikke helt som planlagt. Faktisk var der ikke noget, der gik som planlagt, fortæller influenceren på Instagram.
“Der var ikke noget der gik som planlagt, men vores baby er kommet til verden og vi elsker hende allerede meget, meget højt. For ja, det viste sig simpelthen at være en lille pige,” fortalte hun i et opslag.
At det blev en anderledes oplevelse end forventet, vidnede billederne i Cana Buttenschøns Instagram-story også om. Her skrev hun: “Vi startede her” - til et billede fra sin lejlighed, hvor hun bor med kæresten Simon Thrane. Her kan man fornemme, at der var sat op en hjemmefødsel. Men den lille pige kom altså til verdenen på Rigshospitalet.
Foto: Instagram.
Det er Cana Buttenschøn og Simon Thranes første fælles barn. Sammen med sin eksmand, musikeren Thomas Buttenschøn, har Cana Buttenschøn sønnerne Jens og Peter i forvejen.