Lige nu er Josefine Høgh foran skærmen, når DR dækker fodbold-EM. Som vært i EM-studiet holder hun styr på eksperter og er med til at guide seerne, når der er fodbold på programmet.
På Instagram afslører den populære DR-vært, at det ikke kun er i fodbold-studiet, at der jubles lige for tiden. Hun er nemlig gravid. Det skriver hun i et opslag på det sociale medie.
“Det er en solid højre fod, der sparker rundt inde i min mave i de her dage. Begejstringen er stor hos både store og små. Sikke et liv,” skriver hun til billedet, hvor hun sidder med armene rundt om sin mand Lasse Sjørslev.
Det er parrets første barn sammen. TV 2-værten Lasse Sjørlev har i forvejen datteren Liva og sønnen Bertram fra et tidligere forhold.
Tilbage i 2019 blev Josefine Høgh og Lasse Sjørslev gift, og nu skal de være forældre sammen.
Strømmer ind med lykønskninger
Både Lasse Sjørslev og Josefine Høgh har delt den gode nyhed på Instagram, og det er strømmet ind med lykønskninger til parret. Blandt andet skriver tv-værten Anders Breinholt, sangerinden Pernille Rosendahl og sundhedsekspert Michelle Kristensen alle sammen tillykke til parret.
“KÆMPE TILLYKKE,” skriver Anders Breinholt efterfulgt af tre hjerter.
“Ejjj kæmpestort tillykke,” lyder det fra Pernille Rosendahl.
“JA!!! Kæmpe tillykke til jer to Josefine og Lasse. Hvor er det fantastisk,” skriver Michelle Kristensen og slutter af med tre smileys med hjerter i øjnene.