Bubber i babylykke: Skal være far igen

Mathias Nielsen

111 uger siden

|

08/11/2022
Gossip
Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix
Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix
Den garvede tv-vært skal være far for femte gang.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er lige nu liv og glade dage hos Niels Christian Meyer, bedre kendt under sit alias ‘Bubber’. I september måned blev han gift med hustruen Signe Rossing i Garnisonskirken i København.

Men lykken er ikke aftaget siden da - tværtimod. Det nygifte par kan nemlig gå julen i møde med den glædelige nyhed, at parret nu venter deres andet barn sammen.

Det bekræfter de overfor HER&NU.

– Det er rigtigt. Signe er gravid. Det bliver et forårsbarn, fortæller den 57-årige Bubber til HER&NU.

Parret har i forvejen Alfred sammen, som i maj måned fylder tre år. Derudover har Signe, 43, sønnerne Valdemar, 17, Harald, 16, og niårige Ludvig fra et tidligere forhold.

Bubber er også far til Laura, 28, Oscar, 30, og Sofia på 32, som han har fra sit første ægteskab med Christina Ibsen Meyer.

Både Bubber og Signe vil til foråret derfor være forældre til fem børn hver.

– Det er et fantastisk øjeblik at blive forældre. Det bedste man kan give sine børn, det er sgu søskende, siger Bubber, der sammen med Signe glæder sig til at gøre Alfred til storebror til foråret.

Det at Alfred i dén grad er en efternøler gør kun glæden ved Signes graviditet endnu større. Det gør nemlig, at Alfred og hans kommende bror eller søster har hinanden på en lidt anden måde.

– Der er et stort aldersspring mellem Alfred og hans søskende, så han har stået helt alene. Derfor er det dejligt der kommer en nogenlunde aldersvarende til ham. Så har de hinanden. Det synes vi er fantastisk, afslutter Bubber.