Tidligere på ugen besluttede retten i Los Angeles, at Jamie Spears, Britney Spears’ far, er fortid som værge for popstjernen.
Det er en sag, der har fyldt i medier over hele verden. I 13 år har Jamie Spears haft fuld kontrol over datterens formue, men det er altså ikke længere virkeligheden.
I kølvandet på retsagen ser det ud som om, at popstjernen har haft brug for at komme lidt væk.
På Instagram kan de over 34 millioner følgere i hvert fald se, at Britney Spears lige nu nyder livet i omgivelser med palmer og strand.
Men det betyder ikke, at hun holder ferie fra Instagram. I et af de seneste opslag på det sociale medie har Britney Spears valgt at smide alt tøjet. Dog er der på billederne sat små emoji-blomster rundt om på popstjernes krop. Det betyder, at Instagram ikke kan fjerne nøgenbillederne igen.
“At lege i Stillehavet har aldrig skadet nogen,” lyder teksten til fotoserien.
Foto: Instagram.
Foto: Instagram.