Tom Cruise er lige nu højaktuel i den nye ‘Top Gun 2: Maverick’, hvor han igen spiller den legendariske jagerpilot Pete "Maverick" Mitchell. Filmen er allerede nu blevet set af flere millioner mennesker verden over. Man kan derfor allerede nu sige, at filmen er en stor succes.
Privat er Tom Cruise dog ikke som alle andre verdensstjerner. Han har som en af få formået at holde sit privatliv forholdsvis privat. Der er dog altid undtagelser, og da Cruise i 2006 fik sin datter Suri sammen med ekskonen Kati Holmes, var alle verdens forsider dækket af Tom Cruise og det nye familiemedlem.
Kendisparret blev dog splittet ad, da Katie Holmes søgte om skilsmisse i 2012 og fik forældremyndigheden over Suri i samme sekvens. Desværre blev enden på forholdet mellem de to også enden på forholdet mellem Tom og Suri. Tom Cruise er ikke blevet set sammen med Suri siden 2013.
En kilde tæt på Katie har også tidligere bekræftet, at Tom ikke har set Suri i flere år. Efter skilsmissen fik Tom ellers besøgsret, hvilket vil sige at han måtte se Suri ti dage om måneden. Så hvad er problemet?
Årsagen til det forliste forhold skal dog ikke findes i Toms travle kalender. Tom Cruise har i mange år været aktiv i den omdiskuterede Scientology-kirke. Kirken kalder sig selv for en religiøs bevægelse, men det har flere stater betvivlet. I Danmark er kirken heller ikke anerkendt som et trossamfund.
Scientology har blandt en meget klar regel om, at man som praktiserende scientolog skal afbryde kontakten til personer som vælger at forlade kirken.
Det gjorde Katie Holmes efter skilsmissen. Derfor er hun markeret som en ”undertrykkende person” af religionen. Og dét gør, at hans datter Suri er markeret som ”potentiel kilde til problemer”, skriver Realityportalen.
Det er ikke første gang, at Scientology påvirker Cruises privatliv. Ægteskabet med Nicole Kidman forliste også, fordi hun nægtede at indtræde i kirken.