54-årig dansk diva gravid igen: Nu har hun taget fusen på alle

Nils Würtzenfeld

341 uger siden

|

07/06/2018
Gossip
Foto: ERIK REFNER/Scanpix
Foto: ERIK REFNER/Scanpix
Gravid eller ej? Den danske stjerne holder alle hen i spænding.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er efterhånden ikke meget, man hører til den tidligere model, skuespiller og realitystjerne Gitte Nielsen, der primært er kendt for sin korte Hollywood-karriere i midt 80’erne, samt sit ægteskab med filmstjernen Sylvester Stallone.

Men for et par uger siden kom den tidligere Gitte Stallone pludselig på manges læber, da rygterne om en graviditet spredte sig. Rygter som Gitte Nielsen mere eller mindre selv bekræftede, da hun 27. Maj lagde et billede på sin Instagram-profil, hvor hun posserede i en hvid kjole, der gemte på en stor, rundt mave.

Her ses en ung Gitte Nielsen i 80'erne. Foto: Jørgen Jessen/Scanpix

Teksten til billedet var da heller ikke til at tage fejl af:

- Family getting larger (familien bliver større, red.), stod der.

For syv dage siden delte den tidligere topmodel så endnu et graviditetsbillede med teksten:

- Happy time. Positive vibes.

Dermed var alle sikre på, at den 54-årige diva skulle være mor for femte gang, men nu har Gitte Nielsen gjort forvirringen total med sit nyeste Instagram-opslag.

Her ses hun nemlig i sort kjole og uden den kolossale mave, som hun ellers stolt fremviste blot ugen forinden.

- I guess the black makes you thinner (jeg gætter på at sort får dig til at se slankere ud) står der i en mystisk kommentar til billeder.

Det nyeste foto og den flade mave har i den grad fået folk til at undre sig, for var det hele en joke? Eller har Gitte Nielsen allerede født?

- Hvor blev din gravide mave af? spørger én af hendes følgere i en kommentar til billedet.

- Er du gravid???, spørger en anden.

Gitte under sit kortvarige ægteskab med 'Sly'. Foto: Jørgen Jessen/Scanpix

Det sande svar har hverken Gitte Nielsen eller hendes talsfolk ville be- eller afkræfte. Dermed venter folk stadig i spænding på, hvad der er op og ned.

Den danske stjerne har i forvejen fire store sønner. Én fra sit ægteskab med Kasper Winding, én fra forholdet med NFL-spilleren Mark Gastineau og to fra ægteskabet med Raoul Meyer.

I dag danner hun par med den tidligere model og tjener Mattia Dessi.