Ryanair lover: Det bliver gratis at flyve med os

Sol Stoffregen

421 uger siden

|

23/11/2016
Bedst som man troede, det ikke kunne blive meget billigere at flyve, chokerer Europas største flyselskab.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvem vil ikke gerne en tur sydpå til sol og varme uden at betale så meget som en krone for flyturen? 

Den tankegang bliver snart virkelighed, hvis det står til det irske flyselskab Ryanair, skriver den britiske avis The Guardian

Lavprisselskabets har nemlig store planer om at lokke kunderne med gratis flybilletter inden for få år, afslørede direktør for Ryanair, Michael O’Leary ved en konference med Airport Poerators Associations i London. 

- Jeg har en vision om, at Ryanairs billetter vil være gratis om fem til ti år, meddelte direktøren i London. 

Det store spørgsmål de fleste sidder tilbage med oven på den glædelige nyhed er: Hvordan vil lavprisselskabet så tjene penge?

Svaret er, at Ryanair har tænkt sig at lave penge på en ny måde, som åbentbart kan holde dem flyvende.

- Flyene vil være fulde, og vi vil tjene vores penge ved at få en andel af lufthavnenes indtjening, forklarer Michael O’Leary.

Lufthavnens indtjening skal bl.a. forstås som de penge de rejsende bruger i lufthavnenes taxfree-butikker. 

Selvom det hele lyder lovende, vil det ikke være alle Ryanairs flybilletter, der vil være gratis. Især rejser til og fra de største lufthavne i Europa vil stadig koste penge.