Hvis du synes priserne på smør er blevet for høje igen efter de vilde tilbud, der var til jul, så kan du godt finde smilet frem igen.
Aldi er nemlig klar med noget af en prisbasker på Lurpak, hvor de sænker prisen med 76%.
Det betyder, at du lige nu kan drible ned i din lokale Aldi-butik, hvor du kan hente Lurpak af 200gram til 7.95 kroner. Der er altså tale om en massiv besparelse.
Det er Aldi der på deres Facebookside, Aldi Danmark skriver, at du fra i dag tirsdag kan slå til på dette voldsomme tilbud, hvor prisen er reduceret med 76%.
På opslaget står der ikke nogen begrænsning, så det er ikke utænkeligt, at du kan hente ligeså mange pakker smør, som du måtte have lyst til. Naturligvis så længe lager haves.
Herunder kan du se opslaget fra Aldi Danmarks hjemmeside, hvor de skriver følgende:
"Smør ærmerne op og gå i ALDI! Lige nu er der ekstra stærk pris på Lurpak smør"
På opslaget har flere kommenteret, at der ikke var Lurpak, da de var forbi butikken, og til dette svarer Aldi Danmark, at der er forsyninger på vej, så hvis tilbuddet ikke allerede er gældende i butikken, vil der typisk være nye pakker i aften eller i morgen tidlig.