Gamle cd'er er blevet en formue værd: Så meget kan du score lige nu

Ane Sørensen

377 uger siden

|

25/09/2017
Forbrug
Foto: Polfoto (arkivbillede)
Foto: Polfoto (arkivbillede)
Du kan tjene tusindvis af kroner på at sælge dine gamle cd’er, hvis du har nogle i gemmerne, der er steget meget i værdi.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du har en bunke gamle cd’er, som ligger et sted og samler støv, så kan det måske godt betale sig at kigge dem igennem.

Hvis du er heldig, kan de nemlig være tusindvis af kroner værd. Det fortæller Brian Olsson, som er medejer af musikbutikkerne Accord og Sound by Accord, der sælger gamle og nye cd’er:

- Der er flere cd’er, der i dag er blevet svimlende mange penge værd, siger Brian Olsson til DBA Guide.

Brian Olsson fortæller blandt andet, at Michael Jacksons cd-single fra 1997 ‘Smile’ i dag sælges for 10.000 kroner. Den udkom i et lille oplag, består kun af to numre og har Charlie Chaplin på coveret.

Derudover er eksempelvis Coldplays EP ‘Safety’ i dag blevet 6.000 - 7.000 kroner værd. Men det er ikke kun de udenlandske kunstnere, hvis udgivelser kan være steget markant i værdi.

- Også danske CD’er bliver i dag solgt til langt over den pris, man kunne købe dem for dengang. Shu-bi-dua udgav eksempelvis engang et bokssæt med alle deres plader, som de kaldte ’1-18’. I dag kan du sælge sådan en boks for 1.500-2.000 kroner, siger Brian Olsson til DBA Guide.

Hvis du virkelig skal tjene på dine gamle cd’er, er det dog et originalt bokssæt fra David Bowie, du skal have liggende i gemmerne. Bokssættet er originalt pakket ind i en trææske og er en af de mest eftertragtede cd’er på markedet lige nu.

Sættet udkom i 350 eksemplarer og er signeret af David Bowie Brian Olsson vurderer, at sættet er 30.000 kroner værd i dag.

Her er Brian Olssons fire råd til, hvordan du selv kan tjekke, om du ligger inde med cd’er af høj værdi:

Genrer med højst værdi:
Du kan starte med at sortere dine cd’er i de kommercielle genrer. Ifølge Brian Olsson er det sjældent radiorock og pop, der har den højeste værdi, mens blues og heavy metal (inden for subgenren) har en fast købergruppe, der er meget nørdet og dedikeret. Derfor er disse genrer nemme at komme af med og kan blive mere værd, end du selv gav for dem. Derudover er ambient, neo-folk, country og blue-grass også interessante.

Cd’er med størst potentiale for at blive meget værdifulde:
Ifølge Brian Olsson er bokssæt med de store kunstnere altid interessante. For eksempel kan bokssæt fra Beatles, Jimi Hendrix, Pink Floyd, Rolling Stones, David Bowie og Led Zeppelin blive mange penge værd.

Cd’er fra et bestemt land:
Ifølge Brian Olsson er japanske udgivelser næsten altid i høj kurs, fordi japanerne kræser lidt mere for lyden. 

Dette skal være i orden:
Standen på cd’en er ifølge Brian Olsson altafgørende for dens værdi. Cd’en og omslaget er ét samlet produkt, så cd’en må ikke være ridset eller på anden vis være i forringet stand.

Højere musik: Skjult indstilling på din iPhone skruer op for lyden