Hvor solid en virksomhed er økonomisk, kan være svært at vurdere og derfor har man brug for at kunne beregne det. Til det bruger man soliditetsgraden.
Hvad er soliditetsgrad?
Soliditetsgraden er et nøgletal der giver indblik i, om en virksomhed er velpolstret og modstandsdygtig over for et evt. tab.
Tallet viser, hvor stor en andel af virksomhedens aktiver, der er investeret i egenkapitalen i forhold til, hvad der er investeret i fremmedkapital.
Sådan beregner du soliditetsgraden
Man regner sig frem til tallet ved gange egenkapitalen med 100. Altså:
Soliditetsgrad = egenkapital x 100 / aktiver
Ligger en soliditet på 100 % betyder det altså at finansieringen kun er sket gennem egenkapitalen. Omvendt betyder en soliditet på 0 %, at alt al finansiering er sket for eksterne midler, og at virksomheden slet ikke har nogen egenkapital.
En sund soliditetsgrad bør ligge på mindst 30 - 40 %, men det afhænger selvfølgelig også lidt af. Hvor veletableret virksomheden er.
En lille ny virksomhed kan ikke nødvendigvis stille med så fine tal, og det tages der også hensyn til, så derfor accepteres der en lavere grad for virksomheder, der er så nye at de endnu ikke kan stable et stort overskud på benene.
Hvad betyder soliditetsgrad?
Hvis en virksomhed har en lav soliditetsgrad, er den følsom over for tab, fordi den har en forholdsvis lille egenkapital.
Står man og skal yde lån til en virksomhed, er man naturligvis interesseret i, at virksomheden rent faktisk er i stand til at betale det tilbage – også hvis der pludselig opstår udfordringer, og har virksomheden en lav soliditetsgrad indikerer det, at der er en høj risiko for, at man som långiver risikerer at tabe sine penge.
Underskud i perioder gør det svært at polstre sig til dårlige tider og kommer der en smule krise, er der fare for at virksomheden går konkurs.
Samtidig er det også være sværere for virksomheden at få lov til at optage nye lån.
Det betyder enten at virksomheden får nogle rigtig dårlige lånebetingelser eller slet ikke kan få lov til at låne penge.
Dårlig soliditet kan komme fra, at en virksomhed har lidt tab, men ske som følge af nye investeringer og/ eller nødvendige ekspansioner, men tallet kan ikke stå alene for selvom det kan være et faresignal, behøver der ikke at være det og der er også andre ting at tage hensyn til i forhold til vurderingen.
For når alt det er sagt, er man selvfølgelig også nødt til at vurdere virksomheden ud fra, om der er tale om en virksomhed, der er har investeret en masse penge, fordi den for eksempel står med et stort vækstpotentiale og har en klækkelig indtægt i vente i nær fremtid.
Der er altså flere ting, der spiller ind end bare det der lige fremgår af de tørre tal i regnskabet, for det handler også om at vurdere evnen til at betale på lang sigt, og ikke bare i morgen, og som tidligere nævnt tages der også hensyn til nye virksomheder, der af gode grunde lige skal nå at oparbejde et overskud.
Er der på den anden side tale om en høj soliditet, er den økonomiske risiko ret lav – soliditeten er med andre ord god.
Hvorfor gøre brug af den?
Når der udarbejdes en regnskabsanalyse, bør soliditetsgraden altid være blandt de nøgletal, der trækkes frem, for så har man styr på, hvad virksomheden kan tåle. Hvor meget af aktiverne i procent, kan falde i værdi, inden fremmedkapital lider tab.
Selvom det lyder relativt simpelt, så får dette nøgletal ofte skyld for at være overvurderet.
Ikke mindst fordi virksomheden jo ikke står stille, så aktivsummen i en virksomhed kan ændre sig betragteligt henover året, og soliditeten vil dermed være afhængig af, hvornår den udregnes.
Hvordan forbedrer man soliditeten?
Der er forskellige måder at forbedre soliditeten på i virksomheden, hvis der er behov for det.
Man kan eksempelvis vælge at:
- Reinvestere sin fortjeneste i virksomheden.
- Nedsætte gælden ved at afdrage på den.
- Indskyde kapital.
Nogle gange er ønsket et andet og så kan man reducere soliditeten ved at:
- Udbetale udbytte
- Investere med fremmedkapital altså lån og den slags.
Men hvorfor skulle man gå efter at få en dårligere soliditet?
Fordi en høj soliditet ikke nødvendigvis er gunstig, hvis det betyder, at den ser sådan ud på grund af manglende udvikling og investeringer.
Og soliditet er i øvrigt ikke det samme som likviditet, altså kan du stå med en god soliditet og en dårlig likviditet.