Ekspert: Dette må du IKKE gøre, hvis du har skimmelsvamp

Mathias Nielsen

95 uger siden

|

24/01/2023
Bolig
Trick og husråd med skimmelsvamp også kendt som mug
Foto: Shutterstock
Ifølge en ekspert, så kan for meget udluftning være en rigtig dårlig ting for indeklimaet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mange danskere har denne vinter skruet ned for varmen for at spare på energien. Selvom det muligvis hjælper på den økonomiske front, så kan det i sidste ende få langt værre konsekvenser.

Fugt, ilt og kolde overflader er nemlig perfekte forhold for skimmelsvamp, der af samme årsag er flyttet ind i mange danske hjem denne vinter, fortæller Tue Patursson, der er fagekspert i energi og indeklima hos Videncentret Bolius.

- Rigtig mange sænker temperaturen indenfor. Når kolde overflader får fugt på sig, bliver det til kondens, der bliver til vanddråber, og så er der rigtig gode forhold for skimmelsvampen, siger han i ’Go’ morgen Danmark’.

Kun omkring 1 til 3 procent af danskerne får en øjeblikkelig allergisk reaktion, når de befinder sig i en bolig med skimmelsvamp.

Langt de fleste vil altså ikke bemærke det i starten.

Har man skimmelsvamp, så bør man til at starte med fjerne kondensvandet hver morgen, så det ikke løber ned i vindueskarmen og bliver til skimmelsvamp.

Tue Patursson fortæller desuden, at man ikke skal lufte ud for længe. Han anbefaler fem til ti minutter tre gange om dagen.

Gør man det, så kan overfladerne blive for kolde og i sidste ende lave gunstige forhold for skimmelvækst.

Har man fået det inden for dørene, så bør man skifte ruder eller efterisolere.

Især isolering kan være en afgørende ting for indeklimaet.

Isolering og indetemperatur spiller nemlig sammen, så jo bedre isolering, jo lavere temperatur kan man tillade sig at have.

- Vi har altid sagt, at man ikke må gå længere ned end til 18 grader, men det hjælper ikke altid, hvis man bor i en bolig uden isolering. Så kan 18 grader være for lavt, siger Tue Patursson.

Han fortæller desuden, at man ikke bør lukke dørene til de rum, man ikke bruger så meget for at spare på varmen.

- Når der er for stor forskel på rummene, kan man også risikere at få problemer med fugt, slutter han