Først og fremmest: Hvis dit ben er hævet, ømt, rødt eller med generelle smerter, du ikke ved, hvor kommer fra, skal du kontakte din læge med det samme. En blodprop i benet forekommer oftest for personer med kroniske hjertesygdomme og lungesygdomme eller hos kræftpatienter. Derudover er det sådan, at mange kvinder døjer med åreknuder i benene.
Åreknuder behøver ikke at være farlige, men det er alligevel vigtigt at være opmærksom på, da åreknuder skal holdes under kontrol, så det ikke udvikler sig til en blodprop i benet. Åreknuder kommer af dårligt blodomløb, som kan ske ved at blodet kondenserer og danner en blodprop, som er med til at stoppe blodtilstrømningen.
Blodprop i benet
En blodprop i benet hedder mere officielt en dyb venetrombose(DVT), da blodpropperne opstår i venerne i læggen, på låret eller bækkenet. Blodproppen blokerer venen og gør det vanskeligt at få blod til hjertet. Det er derfor, at en blodprop kan være ganske farlig. Hvis blodproppen endvidere river sig løs, kan den føres videre til lungerne, og der opstår en blodprop i lungerne.
Hvert år får cirka 2 ud af 1000 mennesker i alderen over 50 år konstateret en blodprop i benet, og der behandles omkring 5000 mennesker med sygdommen hvert år på danske hospitaler. Mænd har en anelse højere risiko for at blive ramt af gentagne blodpropper end kvinder.
Årsagerne til en blodprop i benet kan være mange, og det er typisk en blanding af forskellige ting, der har ført til en blodprop. Hvis du har ligget i sengen i månedsvis - eksempelvis på grund af sygdom, vil dit blodomløb være langsommere, og det øger risikoen for en blodprop.
Typiske symptomer ved en blodprop i benet
- En følelse af et tryk i områder ved hævede åreknuder.
- En ubehagelig følelse af varme i området på benet.
- En stikkende fornemmelse fra benet og op til din lyske.
- Dit ben føles hårdt, tungt og stift.
- Blålig hud i området ved benet.
Årsager til, at du kan have fået en blodprop i benet
- Du har (haft eller har) brækket benet, haft en infektion eller gennemgået en operation i benet i løbet af de seneste par uger.
- Du har tidligere haft en dyb venetrombose, og i så fald kan der være tale om gentagelse af sygdommen.
- Du lider af en kræftsygdom.
- Du er overvægtig - og særligt hvis du er meget overvægtig kan der være en risiko for blodpropper i benene.
- Manglende bevægelse. Som sagt, hvis du har ligget i sengene længe eller generelt ikke bevæger dig.
- Du er gravid eller på p-piller. Begge dele kan forårsage blodpropper.
Hvis det viser sig, at du har en blodprop i benet, skal du indlægges på sygehuset. Her skal behandlingen hindre, at blodproppen breder sig, samt lindre symptomerne. Du vil få blodfortyndende medicin ved hjælp af en indsprøjtning, siden hen i form af tabletter, og du vil jævnligt skulle have taget blodprøver, så der kan holdes øje med om den blodfortyndende medicin er passende.
Sådan kan du forebygge en blodprop i benet
- Sørg generelt for at holde dig aktiv og spise sundt og varieret. Hvis du kan, er det en god ide at undgå rygning.
- Brug støttestrømper, som mindsker risikoen for komplikationer.
Hvis du oplever at få åreknuder i benene, er det god ide, at
- Tage kolde brusebade.
- Drik masser af væske.
- Undgå for meget salt, sukker og fedt i din mad. Generelt undgå fødevarer, der er dårlige for kredsløbet.
Hvis du bliver diagnosticeret med en blodprop i benet, behøver det ikke have dramatiske konsekvenser, hvis ellers blodproppen opdages i tide. Du kan dog risikere at få posttrombotisk syndrom, hvor dit ben er hævet, ømt og der opstår sårdannelser.
Årsagen er, at venerne ikke fungerer optimalt efter sygdommen. Der sidder nogle klapper, som normalt fører blodet til hjertet, som kan være ødelagt og fører til irritation af huden, og at væsken siver ud. Men denne følgesygdom kan ofte forebygges ved hjælp af en kompressionsstrømpe, som er en særlig støttestrømpe. Strømperne tages på om morgenen og tages af igen om aftenen, inden du skal sove.
Ofte vil knæstrømper være fint, og ellers kan du købe støttestrømper i sportsbutikker eller i Matas. Men det vil du også kunne rådføre dig om hos din læge eller på hospitalet, hvor du bliver behandlet.
