Vanvittige prisstigninger trådte i kraft på brændstof i dag kl. 11: Diesel er næsten steget 1 kr. pr. liter

Kasper Rud

2 dage siden

|

01/01/2025
Biler
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Se hvor meget priserne er steget her.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Nytåret har ikke kun bragt fest og fyrværkeri med sig – for landets bilister har det også betydet højere priser ved tankstationerne.

Særligt dieselpriserne har oplevet et markant spring, og det mærkes allerede nu på pengepungen.

Prisstigningen trådte i kraft præcis kl. 11.00 den 1. januar og skyldes primært regeringens nye afgiftsforhøjelser.

Ifølge Ilyas Dogru, chefkonsulent og forbrugerøkonom hos FDM, er afgiften på diesel steget med omkring 65 øre pr. liter.

Det skriver BT.

Men afgifterne er ikke den eneste synder. Det såkaldte fortrængningskrav, der kræver en højere andel af biobrændstof i diesel, spiller også en væsentlig rolle. Ifølge Ilyas Dogru udgør fortrængningskravet størstedelen af den samlede stigning, som han vurderer til omkring 90 øre pr. liter på sin lokale tankstation.

"Det er klart, at det her kan skubbe nogle mennesker til at skifte deres dieselbil ud med en elbil, men det er bare ikke alle, der har den mulighed," siger Ilyas Dogru.

Se prisstigningerne på billedet her: (Artiklen fortsætter under billedet).

Foto: Ilyas Dogru

Han peger på, at prisstigningen især rammer de mange danskere, der hver dag er afhængige af deres dieselbil.

"634.000 danskere kører i dieselbil, og af dem er der en del, som virkelig vil kunne mærke det her. Hvis man kører en del i sin bil, så er det altså en prisstigning, der vil noget."

Benzinbilister slipper dog ikke helt uden om prisstigninger.

Her træder en mindre afgiftsstigning på 23 øre pr. liter i kraft senere.

Mens politikere og eksperter diskuterer nødvendigheden og konsekvenserne af de nye tiltag, står bilister tilbage med en tydelig realitet: At fylde tanken bliver en dyrere fornøjelse i 2025.