At købe en bil kan føles som en skattejagt.
Du leder efter en vogn, der passer til dit budget, ikke koster en formue at vedligeholde, og som stadig er noget værd, hvis du en dag vil skille dig af med den.
Den perfekte bil kan være svær at finde, men Business24 har fundet fire modeller, der både holder prisen og sjældent kræver større reparationer.
Toyota Tacoma
Toyota Tacoma er blandt de biler, der holder værdien godt.
Ifølge Joe Giranda, der er direktør for salg og marketing hos CFR Classic, har 2025-modellen hele 67 procent af sin oprindelige værdi efter fem år.
Startprisen ligger på 31.590 dollars (lidt over 200.000 kroner, red.) på det amerikanske marked, og de årlige reparationsomkostninger ligger på beskedne 673 dollars (cirka 4.6000 kroner, red.).
Til gengæld slipper du for store overraskelser på værkstedet, da risikoen for større reparationer over 10 år kun er 18,5 procent
Honda Civic
Den ikoniske Honda Civic er kendt for at være både økonomisk og holdbar.
Med en startpris på 24.250 dollars (omtrent 164.000 kroner, red.) og en forventet gensalgsværdi på 62,5 procent efter fem år, er det en bil, der holder sin værdi.
De årlige reparationsomkostninger? Kun 368 dollars (2.500 kroner, red.)
Civic er bygget til at holde - og det gør den også. Det er ikke for sjov, at den har været en favorit i årtier.
Subaru Outback
Subaru Outback er for dem, der gerne vil have en bil, der kan klare både bytrafik og en spontan tur ud i vildmarken.
Med en startpris på 29.010 dollars (cirka 200.000 kroner, red.) og en imponerende gensalgsværdi på 70 procent efter fem år, er det en investering, der giver mening.
De årlige reparationsomkostninger ligger lidt over 847 dollars (5.700 kroner, red.), men Outback kompenserer med pålidelig firehjulstræk, avanceret teknologi og et rummeligt interiør.
Toyota 4Runner
Toyota 4Runner er en af de få SUV’er, der både kan klare terrænkørsel og beholde sin værdi.
Startprisen er 40.770 dollars (cirka 275.000 kroner, red.), og efter fem år har den kun mistet omkring 30,2 procent af sin værdi.
Ejere bruger i gennemsnit 514 dollars (omtrent 3.500 kroner, red.) om året på reparationer, og risikoen for alvorlige mekaniske problemer er lav.