Fra januar 2025 får danske kommuner mulighed for at etablere nul-emissionszoner, hvor kun elbiler og brintbiler har adgang.
Beslutningen, som Folketinget har vedtaget, skaber både forventninger og frustrationer blandt borgere, bilister og interesseorganisationer.
Kommunernes nye redskab
Kommunerne kan indføre én nul-emissionszone per kommune i et afgrænset byområde.
Formålet er at reducere luftforurening og fremme grøn mobilitet.
Dog er reglerne endnu uklare, og det er op til kommunerne at definere, hvordan og hvor zonerne skal implementeres.
Lastbiler og busser er undtaget fra reglerne, og beboere samt personer med handicapkort forventes også at få dispensation.
Sådan skriver FDM.
Effekt på luftkvalitet: Marginale forbedringer
En ny rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi – konkluderer, at luftkvaliteten i byerne kun vil forbedres med omkring to procent, selv hvis alle biler i zonerne var elektriske.
Partikelforureningen fra moderne brændstofbiler er allerede lav, og de største kilder til forurening kommer fra dæk-, vej- og bremseslid, som elbiler også bidrager til.
”Vi ser med bekymring på de kommende nul-emissionszoner, da vi ikke tror på, at det reelt vil fremme den grønne omstilling – måske snarere tværtimod,” udtaler Torben Lund Kudsk, afdelingschef i FDM.
Elbilsalget kan få et løft
Mens bilister og organisationer som FDM er skeptiske, ser bilimportørerne positivt på lovgivningen.
Mobility Denmark forudser en øget efterspørgsel på elbiler, da danskerne ønsker biler, der kan køre uhindret i alle områder.
Tidsramme og næste skridt
Inden en nul-emissionszone træder i kraft, skal offentligheden høres, og der skal varsles mindst seks måneder for private bilister og 12 måneder for erhvervskøretøjer.
Spørgsmålet står tilbage: Er nul-emissionszoner et nødvendigt skridt mod bæredygtig mobilitet eller blot symbolpolitik med begrænset effekt? Svaret afhænger af, hvem man spørger – og hvordan kommunerne vælger at implementere deres nye redskab.
