Wolt-bude overfaldes: ’De går bevidst efter os’

Lukas Jepsen

196 uger siden

|

16/03/2021
112
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Flere og flere bude fra madleveringstjenesten Wolt, oplever at blive overfaldet og forsøgt røvet af grupper, der vil have fingrene i budenes scootere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det sidste års tid, hvor restaurantbranchen, blandt andre, i store dele har måtte holde lukket grundet restriktioner, er takeaway-mulighederne eksploderet.

Selv finere restauranter, der ellers ikke ville gøre sig i leveringer af enkelte måltider, har kigget i takeaway-branchens retning, simpelthen for at holde forretningen oven vande.

Det har betydet at antallet af leveringer, fra alle mulige forskellige slags restauranter og madkulturer nu i mange af døgnets timer har bude der leverer deres mad til sultne kunder. Det synes at være den noget nært optimale måde at gøre tingene på, men nu er der malurt i bægeret.

Kriminelle har en meget irriterende evne til at være omstillingsparate, og derfor er madleveringsbranchen nu også kommet i deres søgelys.

Flere og flere Wolt-bude fortæller nemlig nu om, at de bliver udsat for overfald og røveriforsøg, hvor de kriminelles formål er at stjæle budenes scootere, eller reservedele fra dem – det skriver Ekstra Bladet.

Derudover er mange af Wolts bude udlændinge der er afhængige af deres arbejde hos madleveringstjenesten, og dermed også deres scootere, der er grundlag for jobbet.

”Vores scootere er vores eksistensgrundlag. Vi bliver systematisk frarøvet vores eneste måde at tjene penge på,” – siger Evelina Vasiljeva, der er fra Letland, og har arbejdet hos Wolt i to år.

Hun har selv oplevet at blive overfaldt for sin scooter.

”Jeg begyndte at råbe og skrige, og heldigvis endte de med at løbe væk, men jeg var meget bange bagefter,”

Evelina er ikke ene om den slags oplevelser.

En andet Wolt-bud, Pablo, har ligeledes været udsat for lignende overfald.

”De sørger for at bestille mad til en bygning, mens de gemmer sig i nærheden. De går bevidst efter os. Mens vi leverer maden, slæber de scooteren et sted hen, hvor de kan smadre låsen eller stjæle reservedelene,”

Da røverierne er forholdsvis spontane og hurtigt overståede, er det svært for politiet at foretage anholdelser i sådanne sager, men Københavns Politi oplyser, at man er opmærksom på fænomenet, og forsøger at samle så meget information som muligt.

”Vi gennemgår løbende sager om vold og røveri for at undersøge, om der skulle være en sammenhæng imellem dem,”