Det er nu bekræftet, at en ung kvinde der i går var involveret i en færdselsulykke er omkommet.
Midt- og Vestsjællands Politi udsendte i går et Tweet på det sociale medie Twitter, hvor de oplyste om en alvorlig trafikulykke. Den fandt sted ved krydset Københavnsvej og Nørre Boulevard i Køge, og det var en ung kvindelig cyklist, der var involveret.
Politiet meldte ud, at der var tale om en højresvingsulykke, hvor en lastbil ikke opdagede den unge kvinde på cyklen, der havde forkørselsret.
Presse-fotos.dk
En bilinspektør var efterfølgende på stedet for at finde ud af, hvad der præcis gik galt.
Efterfølgende kunne politiet berette, at lastbilen altså havde påkørt den unge kvindelige cyklist i et højresving. Kvinden blev hastet til Køge Sygehus, men desværre stod hendes liv ikke til at redde.
Presse-fotos.dk
Presse-fotos.dk