Tyveri mod SuperBrugsen gik helt galt: Medarbejder ville stoppe butikstyv, men blev slæbt efter flugtbil

Nils Würtzenfeld

335 uger siden

|

19/07/2018
112
En ansat forsøgte onsdag at stoppe en butikstyv, men det fik alvorlige konsekvenser.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et butikstyveri på Bornholm udviklede sig onsdag aften højdramatisk, da en medarbejder fra SuperBrugsen forsøgte at stoppe en 51-årig butikstyv.

Klokken var 21.44, da Bornholms Politi modtog en anmeldelse om et røveri i Superbrugsen i Allinge. Det oplyser Ritzau.

Her havde en 51-årig mand havde stjålet et par flasker spiritus fra supermarkedet, men var blevet opdaget af en mandlig ansat i butikken, der staks løb efter butikstyven for at stoppe ham.

Den 51-årige mand nåede dog ud til sin bil, som han fik sat sig ind i og startet, men det fik ikke den heltemodige medarbejder til at afblæse jagten.

- Gerningsmanden forsøger at flygte i bil. Og det forsøger den ansatte at forhindre, siger Thomas Kluczewicz fra Bornholms Politi og fortsætter:

- Det ender med, at den ansatte kommer til at sidde fast i siden af bilen. Og fordi gerningsmanden gasser op, bliver den ansatte slæbt afsted efter bilen, fortæller han.

Det resulterede i, at den uheldige butiksansatte blev derefter slæbt mindst 150 meter hen ad vejen, inden det lykkes ham at slippe fri, hvorefter den 51-årige kørte væk med sine tyvekoster.

Det er endnu uklart, hvordan det lykkes medarbejderen at sidde fast i bilen, men man gætter på, at han enten han selv taget fat og klamret sig til køretøjet, eller at han har siddet fast på en anden vis.

Ikke længe efter tyveriet - der nåede at udvikle sig til at røveri - lykkedes det politiet at lokalisere gerningsmanden på en adresse, hvor man også stødte på en 35-årig kvinde.

Begge personer blev anholdt og sigtet for røveri, da man vurderer, at kvinden kan havde været involveret eller har tilskyndet til røveriet. Det skal efterforskningen nu klargøre. Den 51-årige mand vil torsdag yderligere blive sigtet for flugt fra færdselsuheld og for at bringe andres liv i fare.

Tilbage sidder en chokeret butiksansat, der dog slap nogenlunde uskadt fra oplevelsen.

- Den ansatte er selvfølgelig meget chokeret, men han er umiddelbart sluppet uden større skader, fortæller Thomas Kluczewicz.

- Efter omstændighederne har han det godt nok, men vi har talt med hans arbejdsgiver, og han bliver tilbudt psykologhjælp efter hændelsen.

Politiet undersøger, om der også findes grund til at rejse sigtelser for andre forhold.