Bilister skal vænne sig til et fjerde lys i lyskrydset: Det betyder det hvide lys

Marcus Dam

1 dag siden

|

13/04/2025
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Et nyt trafiksignal er på tegnebrættet – og det bryder med alt, vi troede, vi vidste om lyskryds

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Rød. Gul. Grøn. Det klassiske trekløver i lyskrydset, som alle trafikanter kender. Men nu bliver vi måske snart nødt til at føje en ny farve til listen – hvid.

Det skriver Dagens.no.


Følg bilen foran dig

Det lyder måske som science fiction, men forslaget er reelt nok. Forskere fra North Carolina State University har nemlig luftet idéen om at tilføje et fjerde lys i lyskrydset. Ikke for sjov – men for at gøre trafikken klar til den bølge af selvkørende biler, der allerede ruller ind over vejene.


Det hvide lys skal ikke fungere som et ekstra stop- eller kør-signal. 

Tværtimod. 

Det skal signalere, at selvkørende biler har overtaget styringen i krydset – og at du som menneskelig bilist bare skal gøre én ting: Følge bilen foran dig.

Planen er, at de selvkørende biler via indbyrdes kommunikation skal kunne afvikle trafikken mere effektivt, end vi mennesker kan med vores fod på bremsen og blikket på mobilen. 

Når det hvide lys blinker, betyder det, at bilerne selv har koordineret, hvem der kører hvornår, og du skal bare glide med i flowet.

Lyder det langt ude? Tænk på elbiler. For bare få år siden virkede det utænkeligt, at de skulle fylde noget særligt i gadebilledet.

I dag er det næsten umuligt at tage på køretur uden at møde én.


Fremtiden er (næsten) her


Det hvide lys er stadig kun på idéstadiet, men det bliver taget seriøst af eksperter og myndigheder i USA. Hvis teknologien udvikler sig hurtigt – og det gør den – kan ændringen komme hurtigere, end vi tror.

Så næste gang du holder i et lyskryds og stirrer på de tre velkendte farver, så tænk lige et øjeblik over, hvordan det hele kunne se ud om ti år. Med lidt held (og lidt software) skal vi bare trykke "auto" og følge med.


Ads by MGDK