Tiltalt: Skød mod en 13-årig pige

Mathias Busekist

195 uger siden

|

26/03/2021
112
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Pigen var ikke den eneste, der var til stede, da hun stod sammen med en gruppe, da der blev affyret seks skud mod dem.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det var en lørdag eftermiddag i november sidste år, at der udspillede sig nogle voldsomme scener i Vollsmose. Det endte med, at et slagsmål udviklede sig dramatisk, da der blev affyret flere skud. 

To mænd, henholdsvis 27 og 32 år, vil i næste uge være at finde på anklagebænken i Retten i Odense. De er tiltalt for blandt andet trusler og at have bragt andres liv eller førlighed i fare.

Det skriver Ekstra Bladet.

Den 32-årige mand skulle have løbet frem mod den 13-årige pige, der stod sammen med en gruppe personer i Egeparken. Han valgte at affyre i alt seks skud med en pistol, mens han løb. 

Den 27-årige mand løb efterfølgende hen til gruppen, hvor han trak en pistollignende genstand, men han affyrede dog ingen skud mod gruppen.

Politiet formåede at finde såvel patronhylstre som knive i området. 

Det medførte, at Fyns Politi valgte at oprette både visitationszone og skærpet strafzone i Vollsmose. Det betyder, at de har ret til at visitere personer og deres køretøjer, selvom der ikke er mistanke om noget kriminelt. 

Skærpet strafzone betyder, at straffen kan forhøjes med op til det dobbelte. Det er dog kun for visse former for kriminalitet, og det skal ligeså være begået i zonen. 

Det får dog ikke nogen betydning for de to tiltate, da politiet først fik indført zonen efter skyderiet. 

Politiet antager, at sammenstødet hænger sammen med en konflikt, der fra tid til anden blusser op mellem grupperinger i Vollsmose.