Fejl sendt ud: Vigtigt du tjekker din e-boks

Henrik Rothenbücher

195 uger siden

|

26/03/2021
Indland
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
En fejl er blevet sendt ud i forbindelse med en vigtig besked til danskerne e-boks. Der appelleres derfor til, at du tager et ekstra kig.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I en pressemeddelelse udsendt af Statens Serum Institut fortæller de om en større fejl, der er sket i udsendelsen af vaccinebreve til danskerne.

Disse breve er sendt til danskernes e-boks, og der er tale om 11.900 borgere, der har modtaget brevet med fejlen.

Ifølge Statens Serum Institut bunder fejlen i, at der er skrevet en forkert titel i e-boksen, som i værste fald kan føre til, at nogle personer ikke får en covid-vaccine.

Hvis man åbner sin e-boks, kan det nemlig hurtigt se ud som om, at ens vaccination er blevet aflyst, men sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen.

Statens Serum Institut appellerer derfor til, at danskerne åbner brevet, som er vedhæftet den meddelelse, der er blevet sendt ud, så man kan se, om der er tale om en decideret aflysning eller en påmindelse om, at man skal booke tid.

Sådan lyder e-boks beskeden fra Statens Serum Institut

Du kan se beskeden fra Statens Serum Institut herunder:

På grund af fejl hos en underleverandør, har ca 11.900 borgere i gruppe 5 fået et påmindelsesbrev med en forkert titel i e-Boks.

Når man åbner sin e-Boks, ser det umiddelbart ud som om, man har modtaget en aflysning af sin vaccination. Derfor er det vigtigt åbner brevet, som er vedhæftet. Her kan man se den korrekte tekst, som enten ér en aflysning eller en påmindelse om at booke tid til vaccination.

Statens Serum Institut beklager den forvirring det måtte medføre.