Tiltale mod 58-årig kvinde fra Nordsjælland: Bestilte lejemorder over nettet

Kristine Bugbee

369 uger siden

|

24/10/2017
112
En nordsjællandsk kvinde skal for retten i december - tiltalt for at have bestilt et mord via nettet. Foto: Shutterstock
En nordsjællandsk kvinde skal for retten i december - tiltalt for at have bestilt et mord via nettet. Foto: Shutterstock
Nordsjællands Politi har rejst tiltale mod en 58-årig kvinde i en ganske opsigtsvækkende sag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den 58-årige kvinde fra Nordsjælland forsøgte ifølge tiltalen at slå en navngiven person ihjel ved hjælp af en lejemorder, som hun bestilte på nettet. Det skriver Nordjællands Politi i en pressemeddelelse.

Kvinden nåede ifølge politiets tiltale både at bestille og betale for lejemordet på en bestemt person, men planen blev aldrig gennemført. Det oplyses ikke, hvordan kvinden fandt frem til lejemorderen. 

- Den 58-årige er tiltalt for at have forsøgt at dræbe en navngiven person ved via internettet, at have bestilt og betalt for at få en anden til at udføre drabet, hvilket dog aldrig blev udført, skriver politiet i pressemeddelelsen. 

Politiet oplyser ikke, hvad kvinden eventuelt skulle have betalt for drabet, eller hvornår det planmæssigt skulle finde sted. Men Nordsjællands Politi beskriver 'gerningstidsrummet' som vinteret 2016-2017. 

Sagen bliver afgjort ved Retten i Lyngby i december måned.

Nordsjællands Politi har ikke yderligere bemærkninger til sagen på nuværende tidspunkt. 

24-årige Cecilie ryster eksperterne i Luksusfælden: 'Det er den mest forkælede kommentar overhovedet'