Rystende afsløring: To piger på 12 og 13 år indrømmer at have sat ild til indkøbscenter

Nils Würtzenfeld

347 uger siden

|

25/03/2018
112
Arkivfoto.
Arkivfoto.
Det har vist sig at være to mindreårige piger, der fredag startede en brand i et indkøbscenter i Nordvestsjælland. Sagen er nu overdraget til socialforvaltningen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

To unge piger på bare 12 og 13 år har indrømmet af stå bag den brand, der fredag gjorde, at alle handlende i Asnæs Centret i Odsherred i Nordvestsjælland pludselig måtte evakueres. Det skriver TV2 ØST.

Branden opstod fredag aften kort før klokken 18.00, da der viste sig at være gået ild i noget toiletpapir på et toilet. Det stod dog hurtigt klart for både politi og brandvæsen, at der var tale om en påsat brand.

- Det er mig bekendt ikke set før, at toiletpapir selvantænder. Så det er selvfølgelig den teori, vi arbejder ud fra, at det er påsat, forklarede Henrik Jørgensen, vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi lørdag til TV2 Øst.

Nu har man imidlertid fundet frem til brandstifterne, da to helt unge piger er stået frem. Umiddelbart efter branden blev fire drenge ellers efterlyst, da vidner mente at have set dem stå omkring toilettet på gerningstidspunktet, men nu har to piger på bare 12 og 13 år imidlertid indrømmet, at det var dem, der startede branden.

- To piger på henholdsvis 12 og 13 år har erkendt, at de har sat ild til toiletpapirsruller inde på toilettet i centeret, lyder det fra vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi, til TV ØST.

Han forklarer videre, at de to piger ikke kan straffes, da de begge er under den kriminelle lavalder. Derfor bliver det socialforvaltningen, der skal afgøre, hvilke konsekvenser sagen skal have for de to piger.

- Det var der (toilettet, red.), branden startede, så vi er tæt på at erklære sagen for opklaret. Men vi skal lige have dem ind til en afsluttende afhøring, hvor de også skal have deres værge med, fordi de er så unge, ligesom en person fra socialforvaltningen i kommunen også skal deltage, tilføjer vagtchefen.

Ingen mennesker noget til ved branden, der dog udviklede en del røg i centeret.