Politiet kommer nu med stor advarsel til disse danskere

Kasper Rud

7 uger siden

|

01/11/2024
112
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Politiet advarer disse danskere

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Politiet advarer nu kraftigt mod den stigende handel med "klip-overtagelse," hvor personer i lukkede Facebook-grupper tilbyder at påtage sig klip i kørekortet for betaling.

I bytte for 2.500-3.500 kroner udgiver disse sælgere sig for at være føreren af et køretøj, der er blevet blitzet, og dermed modtager de bøden og klippet på vegne af den faktiske bilist.

En anonym sælger, der i artiklen kaldes "Peter," fortæller til DR, hvordan han tilbyder denne ulovlige service. "Det koster ikke mig noget at tage et klip fra en anden, som måske har mere brug for at få det væk, end jeg har," siger han og kalder det en hurtig måde at tjene penge på.

Politiets Administrative Center (PAC) ved Midt- og Vestjyllands Politi har siden april 2024 indført manuelle kontroller af samtlige 35.000 årlige sager om klip og frakendelser i kørekortet. Dette tiltag sikrer, at hver eneste sag gennemgås nøje, og medarbejdere sammenligner billederne fra fartkameraer med oplysningerne fra de anmeldte sager.

PAC forklarer i en meddelelse, at sager med mistanke om snyd nu sendes videre til den lokale politikreds for efterforskning. "Efter en justering af kontrolindsatsen har Politiets Administrative Center udtaget alle sager vedrørende klip og frakendelser til manuel gennemgang," lyder det i deres skriftlige svar.

Politiet understreger, at forsøg på snyd med bøder og klip er en alvorlig forbrydelse. Både den person, der unddrager sig ansvaret, og den, der påtager sig en andens straf, risikerer op til seks års fængsel. Begge parter vil blive sigtet efter straffelovens § 164, stk. 1, som omfatter afgivelse af urigtige oplysninger til en offentlig myndighed med straf til følge.

Ordlyden for straffeloven § 164, stk. 1: § 164. Den, der afgiver urigtige oplysninger til offentlig myndighed med forsæt til, at en uskyldig derved bliver sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge for et strafbart forhold, straffes med fængsel indtil 6 år.