Politiet efterlyser ung mand: 25-årig kvinde forfulgt og groft befølt efter bustur

Ane Sørensen

420 uger siden

|

28/11/2016
112
Foto: Københavns Vestegns Politi
Foto: Københavns Vestegns Politi
En ung kvinde blev krænket, da hun stod af bussen en nat i oktober.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

OPDATERING Onsdag den 30. november: Københavns Vestegns Politi har anholdt den efterlyste mand efter tip fra offentligheden. Det oplyser de i en pressemeddelelse.

Københavns Vestegns Politi efterlyser en mand, som er mistænkt i en sag om grov blufærdighedskrænkelse i Hvidovre.

En 25-årig kvinde stod søndag den 2. oktober 2016 på bus nummer 1A mod Avedøre Station ved Dybbølsbro Station omkring klokken 3.50. 

En yngre mand stod på den samme bus samtidig, men der var ellers ingen kontakt mellem ham og kvinden. Da kvinden stod af bussen ved Oppegårdsvej i Hvidovre omkring klokken 4.05, stod den mistænkte mand dog også af.

Han fulgte efter kvinden mod hendes bopæl i Hvidovre, hvor han udsatte hende for grov beføling. Kvinden begyndte at råbe op, hvilket fik manden til at forlade stedet i ukendt retning.

Politiet har frigivet et billede af den mistænkte fra bussen.

Foto: Københavns Vestegns Politi

Manden beskrives som:

20 - 35 år.

175 - 185 cm høj.

Normal af bygning.

Dansk af udseende.

Brunt kort hår.

Brunt fuldskæg.

Iført lysegrå åbenstående hættetrøje, lang lysegrå bluse, blå cowboybukser med huller ved knæene, lyse kondisko.

Københavns Vestegns Politi søger hjælp til at identificere denne mand og eventuelle vidner i sagen.

Hvis du har oplysninger i sagen, kan de kontaktes på 43 86 14 48