Politiet efterlyser farlig gerningsmand: Forsøg IKKE selv at stoppe ham

Ane Sørensen

401 uger siden

|

04/05/2017
112
Ünal Harmankaya Foto: Københavns Politi
Ünal Harmankaya Foto: Københavns Politi
Københavns Politi efterlyser en ung mand, som torsdag formiddag stak af i forbindelse med en anholdelsesaktion.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Københavns Politi efterlyser 26-årige Ünal Harmankaya, som torsdag formiddag stak af i forbindelse med en anholdelsesaktion i Hvidovre klokken 10.00.

Ünal Harmankaya efterlyses i forbindelse med et skyderi den 31. december 2016 i Sjællandsgade på Nørrebro. Politiet antager, at den unge mand er bevæbnet. 

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Derfor betegnes Ünal Harmankaya som farlig og politiet beder derfor om, at man ikke selv forsøger at pågribe ham. 

Ünal Harmankaya beskrives som:
- To meter høj.
- Kort, mørkt hår.
- Klædt i blå træningstrøje med hvid lynlås foran og hvide joggingbukser og sorte strømper.
- Han havde ingen sko på, da han stak af.

Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte Københavns Politi på 114 eller 112.