Som regel vækker postpakker glæde, når de kommer frem til modtageren, men sådan er et ikke altid.
I Thy i det nordvestlige Jylland oplever flere borger at få leveret pakker, som de ikke kender til. Det har betydet en del henvendelser fra forvirrede modtagere til Thisted Politi, skriver Nordjyske.
Politiet har en klar ide, om hvad der foregår.
- Vi har en formodning om, at det er pakker købt med stjålne kreditkort, og så bliver der opgivet en adresse for eksempel på Mors, siger politikommissær Jørgen Jensen til Nordjyske.
Hvis nogen skulle få en pakke, som de ikke har bestilt eller kender afsenderen på, er ordensmagtens bedste råd, at man ringer til politiet på tlf 114.
Pakkerne bliver ofte leveret udenfor folks huse, fordi budene har fået lov at efterlade dem, hvis der ikke er nogen hjemme. Dette sker typisk, mens husets beboere er på arbejde.
Svindlerne, der har bestil pakkerne, sørger for at opholde sig i nærheden af adressen for at snuppe pakken, inden husets beboere opdager noget.
Læs flere 112 nyheder her.