På denne skole har man slået alarm: Mulig børnelokker på spil

Mathias Busekist

39 uger siden

|

01/03/2024
112
Foto: Shutterstock
Skolen har slået alarm.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Du har måske hørt frasen, der fraråder, at man tager mod slik fra fremmede.

Selv samme frase har fået nyt liv for børnene i Valby og omegns vedkommende, da man nu har noteret flere tilfælde, der involverer en mulig børnelokker, der har været på spil ved Bavnehøj Skole.

Det bekræfter Bavnehøj Skoles driftsleder, Pia Grevelund, i en mail til alle forældre på skolen, som Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af.

Det fremgår således af mailen, som forældrene har fået tilsendt på Aula, at den formodede børnelokker har slået til i de seneste to uger.

Her har han angiveligt tilbudt slik til udvalgte børn på udendørsarealet, da de var på vej ind til time, men børnene gik i stedet til en medarbejder fra skolen.

Slutteligt forsikrer hun forældrene om børnenes sikkerhed, da de har sat ekstra gårdvagter på, ligesom de har underrettet politiet.

Københavns Politi bekræfter til Ekstra Bladet, at de har modtaget en anmeldelse om manden.

"Vi tager altid den slags sager alvorligt, og derfor har vi også flere gange været i området for at se, om vi kunne få kontakt til manden, så vi kan komme nærmere, hvad det her handler om," siger politikommissær Michael Krogslund-Hansen, der er leder af Valby og Frederiksberg nærpoliti, til Ekstra Bladet.

Han understreger samtidig, at børnene har gjort det helt rigtige ved at kontakte en voksen.

Michael Krogslund-Hansen opfordrer til, at man kontakter politiet, hvis man har oplysninger om sagen