Mor ringer til politiet og siger, hun ikke kan finde sin søn: Efter en stor eftersøgning indser de, at noget ikke stemmer

Ninna Andreasen

423 uger siden

|

09/11/2016
112
En 35-årig kvinde kontaktede politiet og sagde, at hendes etårige søn var blevet væk. Moderen var helt opløst og bad om hjælp til at finde ham. Et stort hold brandmænd og politifolk gik i gang med at lede - uden held. Så begyndte en betjent at tale med hende.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Politiet i Bad Salzungen i Tyskland har en mor under mistanke for at have kastet sin etårige søn i den iskolde flod.

Mandag kontaktede den paniske mor politiet og fortalte, at sønnen var væk. En stor eftersøgning blev iværksat. Der var intet spor af drengen, og så blev politiet mistænksomt, skriver Bild

Alt syntes til at begynde med tragisk. Kvinden var helt opløst, da hun mandag  eftermiddag ringede efter politi og ambulance.

Et stort hold brandmænd og politifolk ledte hele natten efter drengen, som man frygtede, var faldet i floden. Kysten blev finkæmmet. Indsatsen var forgæves.

Kvinden, der blev indlagt på en psykiatrisk afdeling, blev afhørt. Afhøringen vækkede mistanke om, at hun selv havde gjort noget frygteligt ved sin søn.

Tirsdag sagde politiet, at man nu efterforsker sagen som drab. Teorien er, at kvinden mandag omkring klokken 15 kastede sit spædbarn i det iskolde vand.

Indtil videre er et lig endnu ikke fundet. Men chancen for, at et spædbarn kan overleve ved de temperaturer er formentlig ikke-eksisterende.