Mor fra Rungsted opdager, hvad 14-årig dreng har gjort: Slæber straks sønnen med på politistationen

Ninna Andreasen

401 uger siden

|

13/04/2017
112
Der var ingen kære mor i Nordsjælland.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Natten til onsdag hærgede to brande et hus og en tilbygning på to adresser i Vallerødgade i Rungsted.

Da brandvæsnet var i gang med at slukke den ene brand i en tilbygning til et hus, gik det op for brandmændene, at der også var gået ild i et hus 100 meter længere nede ad vejen, skriver sn.dk.

Hele overetagen på det andet hus var overtændt, og det endte med, at huset brændte ned til grunden. Heldigvis var der ingen hjemme i huset, men det blev hurtigt konstateret, at der var tale om påsatte brande.

Nu betragter politiet sagen som opklaret. Onsdag ved frokosttid dukkede en mor op på politistationen i Helsingør. Hun havde sin 14-årige søn med.

Sønnen indrømmede, at det var ham, der havde sat ild til de to huse.

- Hans beretning passer nøje med undersøgelserne på stedet, og vi betragter derfor sagerne som opklarede, siger vagtchef Ole Hestbæk, Nordsjællands Politi.

Der er tale om en 14-årig dreng, der bor i Hørsholm Kommune. Hans sag er blevet givet videre til de sociale myndigheder. Fordi han er under den kriminelle lavalder, kan han ikke retsforfølges som voksen.