En fireårig dreng mistede livet mandag formiddag, da en hestevogn forulykkede på Mandø med flere passagerer om bord.
Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse nærmere om drengens nationalitet, men der er tale om en udenlandsk turist.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Umiddelbart var der ifølge politiet ikke tale om nogen alvorlig ulykke. Først bagefter stod det klart, at en af passagererne var kommet alvorligt til skade. Drengen blev erklæret død på stedet af en læge.
På grund af det stigende tidevand bliver vidner, som overværede ulykken, samlet på fastlandet. Her bliver de tilbudt psykologbistand.
Politiet har tilkaldt en bilinspektør som et led i efterforskningen af den tragiske hændelse.
81-årig kvinde opsøgt i Emilie Meng-sag