99-årig kvinde fra Aarhus fik besøg af tre personer fra hjemmeplejen - men hun lugtede lunten og gav dem tørt på

Emil Ryttergaard

385 uger siden

|

03/08/2017
112
En ældre kvinde fra Aarhus var hurtig til at lugte lunten, da en tre personer, som hævdede at være fra hjemmeplejen, ringede på hendes dør.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det var ikke et nemt offer, der ventede tre formodede tricktyve, der forsøgte at narre en 99-årig kvinde i Aarhus tirsdag aften. 

De tre personer ringede på døren til kvindens lejlighed på Paludan Müllers Vej i Aarhus. 

Da den 99-årige kvinde åbnede døren, stod en kvinde og to unge mænd udenfor og udgav sig for at være fra hjemmeplejen.  

De tre personer tiltvang sig derefter adgang til lejligheden og orienterede sig i kvindens hjem, men det ville den 99-årige kvinde slet ikke finde sig i, for hun havde lugtet lunten.

Hun påpegede således over for de ubudne gæster, at de da vist ikke var fra hjemmeplejen.

Den 99-årige kvinde blev forsøgt snydt på sin adresse på Paludan Müllers Vej i Aarhus tirsdag aften. Foto: Google Maps

Det lykkedes for den 99-årige at jage de tre falske plejere ud af lejligheden, inden de nåede at stjæle noget fra hende, oplyser Østjyllands Politi i deres døgnrapport.

Det er kun det seneste eksempel på, at tricktyve benytter sig af snedige metoder for at få adgang til ældre menneskers hjem og værdigenstande. 

En anden ældre kvinde fra Aarhus blev narret, da en mand udgav sig for at være vvs'er, og bad kvinden om at lægge hånden på sin radiator.

Men der også kvinder, der fanger tyvene i opløbet, og en 80-årig kvinde hoppede straks på sin cykel og jagtede en intetanende tyveknægt, der var løbet med hendes dankort.

Anette stoppede voldtægt af 9-årig pige: 'Jeg så manden lige i øjnene’