Landsdækkende Politikontrol i pinsen: Disse bilister er de på udkig efter

Henrik Rothenbücher

238 uger siden

|

29/05/2020
112
Foto: Politi
Foto: Politi
I løbet af pinsen vil politiet være ude i en landsdækkende indsats, hvor de holder særligt øje med disse bilister.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Rigspolitiet har netop meddelt, at de i løbet af pinsen vil holde et særligt øje med bilisterne på de danske veje.

Det kommer til at foregå lørdag den 30. maj til og med mandag den 1. juni.  Den målrettede indsats skal til for at finde spiritus- og narkotikabilister.

Spirituskørsel udgør en alvorlig fare for ulykker i trafikken. På trods af, at det er blevet mindre accepteret at køre i påvirket tilstand, er der stadig spirituspåvirkede trafikanter i hver femte dødsulykke.

10 gange større sandsynlighed for at komme til skade

Der er cirka ti gange højere risiko for at komme alvorligt til skade som bilist, hvis man er spirituspåvirket i let grad, og risikoen stiger eksplosivt med stigende promille. 

"Spritkørsel er uacceptabelt, og noget som et markant flertal af danskerne tager afstand fra. Men trods det er der fortsat nogle trafikanter, der ikke har forstået budskabet. Målet med vores kontroller er at få dem stoppet, før de skader sig selv eller andre", siger Christian Berthelsen, politiassistent i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter. 

"Vi ved fra undersøgelser, at alt for mange sætter sig bag rattet, selv om de er i tvivl om deres promille. Det betyder desværre ulykker på vejene, hvor personer kommer til skade eller mister livet. Hvis man er det mindste i tvivl om sin promille, bør man lade bilen stå". siger han.

Assistenten fortæller også, at hvis man tager udkig i tallene for tilskadekomne grundet alkohol eller narkokørsel, så er der i den grad behov for kontrollerne.

"Hvis vi kigger på perioden fra 2016 til 2018 er antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i ulykker med en spirituspåvirket fører stort set stagneret. Samtidig er kurven for antallet af sigtelser for spirituskørsel siden 2015 fladet ud, hvilket forhåbentlig ikke er udtryk for, at tendensen er ved at vende. Tager vi udgangspunkt i disse tal, er der i den grad behov for politiets kontroller", fortæller han.

Politiet vil særligt holde øje fra i morgen den 30. maj til og med mandag den 1. juni.