29-årig irakisk mand udvises: Smed kæresten i havnen

Henrik Rothenbücher

239 uger siden

|

28/05/2020
112
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Seks års fængsel og en udvisning. Sådan lyder dommen for en 29-årig irakisk mand, der forsøgte at slå sin kæreste ihjel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En 29-årig irakisk mand skal forberede sig på lang tid i fængsel, inden han bliver udvist af Danmark.

Årsagen skyldes en episode den 24. december 2018. Her forsøgte den 29-årige mand at dræbe din kæreste. Det gjorde han ved at stikke hende med en kniv fire gange i kroppen og i nakken.

Derefter skubbede han kæresten ned i det kolde vand, selvom han udmærket var klar over, at hun ikke kunne svømme.

Den 29-årige mand kørte fra stedet med det samme, og det var kun på grund af et par ‘helte’ at kvinden er i live den dag i dag.

Et par vidner havde nemlig set kvinden, der blev skubbet i vandet, og de fik derfor reddet hende i land.

'Hun ville begå selvmord'

Politiet afhørte kvinden, som forklarede, at det var hendes kæreste, der havde gjort det mod hende. Politiet fik derfor hurtigt fat i mandne, og han prøvede at påstå, at kvinden havde forsøgt at begå selvmord, men han at han forsøgte at stoppe hende.

Politiet fortæller dog i en pressemeddelelse, at mandens forklaring ikke hang sammen, og at der blev fundet blodigt  tøj, som han havde gemt væk. Motivet til drabsforsøget var formentlig, at kvinden ville gå fra manden.

”Det er en meget grov sag, og det er rent held, at kvinden overlever både knivstik og turen i det iskolde vand. Grovheden bliver understreget af dommens længde, og at domfældte blev udvist med indrejseforbud for bestandigt, ” siger senioranklager Jakob Beyer. 

Den 28-årige mand er blevet idømt seks år og tre måneders ubetinget fængsel, og derefter udvisning af Danmark.