Kvinde truede Rasmus Paludan i en Facebook-kommentar: Nu kan hun ryge i fængsel

Henrik Rothenbücher

239 uger siden

|

22/05/2020
112
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Man skal passe på med, hvad man skriver på de sociale medier. En hurtig besked kan nemlig blive vekslet til en plet på straffeattesten og måske en tur i fængsel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Man føler sig i den grad usårlig, når man sidder bag ved en skærm. 

Mange har lettere ved at skrive en grim kommentar på de sociale medier, end de ville have det, hvis de skulle sige det ansigt til ansigt.

Man skal dog ikke føle sig alt for komfortable, hvis man sidder og skriver grimme ting på de sociale medier, det har en 36-årig kvinde fundet ud af.

Som kommentar på et Facebook-opslag skrev en kvinde, at hun håbede en person ville sætte en kugle i panden for en offentlig kendt person, og det har nu givet bagslag.

Kommentaren er nemlig blevet anmeldt til politiet, der har sigtet kvinden for trusler på livet. I værste fald kan det ende med en fængselsstraf på to år.

Truslen var til Paludan

I første omgang fremgik det ikke, hvem den offentlig kendte person var, men Lokalavisen har erfaret, at der er tale om Rasmus Paludan.

Mediet har fundet frem til de kommentarspor, hvor kvinden har skrevet sin trussel.

“Jeg er så pissetræt af, at Rasmus og hans latterlige venner ikke kan klare sig selv sig. Hvis man vil ud med sine meninger og holdninger, så må man sku tage de følger, der hører med. Hvorfor skal han eller de beskyttes i hoved og røv? Derfor ville det være nemmere, hvis han eller de blev ramt af et skud. Det er trods alt ikke kun et lille beløb, Danmark bruger på dem,” skriver hun som kommentar til Facebook-tråden.

Den 36-årige kvinde har erkendt over for politiet, at hun har skrevet kommentaren, men hun fortalte også, at hun ikke mente ordene bogstaveligt. Kvinden er dog alligevel blevet sigtet, og kan nu afvente udfaldet af sagen.