Børn kan døbes Diddedarling og Rasmusbailey: Nu vil politiker have ændret loven

Henrik Rothenbücher

239 uger siden

|

22/05/2020
Indland
Foto: Jens Christian Top/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Christian Top/Ritzau Scanpix
Hvert år godkendes der nye navne, som man kan give til sine nyfødte. Flere politikere mener nu, at der skal strammes op på navneloven, da mange af de seneste navne er meget besynderlige.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Forleden blev der offentliggjort en liste over nye godkendte navne, som man kan give til sit nyfødte barn. Navnene er langt fra de navne, som folk blev kaldt for ganske få år siden, og der hersker ingen tvivl om, at der aldrig ville optræde en ‘Piphat’ i en gammel Morten Korch-film.

På listen over dette års navne var navne som Piphat, Zenith og Zozo, mens folk også kan døbe deres børn Slaven, Diddedarling og Smiley.

Listen over de ret ‘kreative’ navne har fået masser af opmærksomhed i løbet af de seneste par dage, og det har også skabt opmærksomhed i folketinget.

Bør forbydes at kalde sine børn det

Her mener børne- og familieordfører for De Konservative, Brigitte Klintskov Jerkel, at det er ved at gå for vidt, og at man bør få kigget på navneloven igen.

“Jeg mener faktisk, at vi er gået for langt, og at vi bør kigge på navneloven. Det er gået for vidt, det er simpelthen nogle mærkelige navne, og jeg har faktisk svært ved at forstå, at de her navne er blevet godkendt,” fortæller hun til Kristeligt Dagblad.

I 2006 skete der en liberalisering af navneloven. Det fik den betydning, at der ikke længere var et krav om, at navne ikke måtte være til ulempe for bæreren.

Brigitte Klintskov Jerkel mener dog, at der skal tages mere hensyn til børnene, da der er risiko for, at børn med ovenstående navne vil blive mobbet i skolen.

“Navne som Slaven, Diddedarling, Rasmusbailey og Smiley er jo navne, der også ligger en anden betydning i. Der skal man tage hensyn til de børn, som skal vokse op med de her mærkelige navne, og som risikerer at blive mobbet i skolen,” lyder det fra ordføreren.

Marie Krarup der er ordfører for Dansk Folkeparti er enig i, at der bør ske en stramning af navneloven. Hun refererer blandt andet til, at Diddedarling ikke er et navn, og derfor ikke burdes godkendes.

Hvad mener du om de mange kreative navne. Bør de forbydes eller skal skal man have lov til at kalde sit barn, hvad man ønsker?