Korsør Station afspærret: Politiet efterforsker Emilie Meng-drabet

Kristine Bugbee

402 uger siden

|

09/04/2017
112
Korsør Station er lige nu afspærret i forbindelse med efterforskningen af Emilie Meng-sagen. Ni måneder efter den 17-årige skolepiges forsvinden er gerningsmanden stadig på fri fod.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Politiet har afspærret Korsør Station søndags morgen som led i efterforskningen af drabet på 17-årige Emilie Meng. Det skriver TV ØST.

Emilie Meng blev den 24. december sidste år fundet død i en sø ved Borup på Sjælland, som ligger godt 60 kilometer fra Korsør Station, hvor hun sidst blev set i live den 10. juli 2016.

Efter det frygtelige fund af Emilie Mengs lig for snart fire måneder siden har der været stille fra politiet, men i dag bliver sagen altså efterforsket på Korsør Station, som lige nu er afspærret for offentligheden.

Borgere i Korsør lagde blomster, efter at den 17-årige skolepige endelig var blevet fundet ni måneder efter sin forsvinden.

Vicepolitiinspektør og efterforskningsleder Søren Ravn vil dog ikke fortælle meget ud over at bekræfte, at politiet er til stede som led i efterforskningen af drabet på Emilie Meng:

- Det er en helt almindelig undersøgelse, som er en del af efterforskningen, mere kan jeg ikke sige, siger Søren Ravn til TV ØST.

Han vil ikke svare på, om det er et konkret tip, der har foranlediget politiet til at afspærre og undersøge Korsør Station, men han forstæller, at der ikke er noget gennembrud i sagen.

Fakkeloptog til minde om Emilie Meng efter fundet af hendes lig.

Hundredevis af borgere mødte op for at mindes Emilie Meng ved et fakkeloptog.

Sikkert og vist er det til gengæld, at 17-årige Emilie Mengs drabsmand stadig er på fri fod ni måneder efter hendes forsvinden. 

Emilie Meng forsvandt i Korsør, efter at hun skiltes fra to veninder om morgenen den 10. juli ved togstationen i Korsør. Veninderne havde været til fest i Slagelse.

Oplysninger i sagen kan rettes til politiet på telefon 114.