Kaos i svømmehal: Politiet tilkaldt gennem hele ugen

Mathias Nielsen

92 uger siden

|

17/02/2023
112
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
I lokal svømmehal har politiet gennem hele ugen måtte tilkaldes. Torsdag eskalerede det dog voldsomt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vinterferien har været mere travl end ønsket hos Svømmehallen Klosterbakken i Odense, som har været plaget af ballade.

Torsdag gik det så galt, så man fredag lukker fire timer før tid.

Lars Christensen, der er funktionsleder for de kommunale svømmehaller i Odense fortæller, at grupper på typisk 10-15 mænd af anden etnisk herkomst har været et problem gennem hele ugen.

De har optrådt på måder, der har gjort det utrygt for de øvrige gæster, og de har ikke fulgt personalets henvisninger.

- Flere gange i løbet af ugen har vi måttet tilkalde politiet, siger Lars Christensen til Fyens Stifstidende og tilføjer, at det i ugens løb var lykkedes at få gemytterne til at falde til ro, når en patrulje med to betjente er dukket op.

Torsdag var to dog ikke nok. Her skulle man i stedet bruge otte betjente for at holde roen. To personer på henholdsvis 23 og 19 blev sigtet for at forstyrre den offentlige orden, og fik desuden begge tre måneders karantæne fra svømmehallen.

Ifølge Lars Christensen, så er balladen en kombinationen af, at det er vinterferie, og at saunaerne i de kommunale badeanstalter er genåbnet, som i denne omgang har tiltrukket den halvstore gruppe af ballademagere til Klosterbakken.