Hjælp politiet: 52-årig kvinde voldtaget af to yngre mænd i nat

Ane Sørensen

390 uger siden

|

28/06/2017
112
Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
Politiet efterlyser to yngre mænd efter en grov voldtægt af en midaldrende kvinde i Kalundborg natten til onsdag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En 52-årig kvinde fra Roskilde blev natten til onsdag voldtaget af to yngre mænd i området ved Vestre Havneplads i Kalundborg.

Inden voldtægten fandt sted havde den midaldrende kvinde mødt mændene, som havde spurgt efter en cigaret, hvilket hun havde givet dem. Derefter gik de fra stedet, men de nåede ikke langt.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

- Mændene gik nu væk fra stedet, men vendte tilbage, hvorefter hun fik et slag i hovedet og efterfølgende voldtaget, skriver Midt- og Vestsjællands Politi.

Klokken 00.44 modtog politiet en anmeldelse, de kørte til stedet med flere patruljer og afspærrede området ved gerningsstedet.

Kvinden blev først bragt til Holbæk sygehus og derefter til undersøgelse hos Retsmedicinsk Institut for at sikre spor efter voldtægten.

Politiet søgte efter de to mistænkte mænd i området, men det lykkedes ikke at finde dem. Derfor beder de nu offentligheden om hjælp. Mændene beskrives som:

A:
- Dansk af udseende.
- 18 - 20 år gammel.
- 175 centimeter høj.
- Almindelig kropsbygning.
- Hvid i huden.
- Kort, lyst hår.
- Talte dansk.

B:
- 18 - 20 år gammel.
- 175 centimeter høj.
- Almindelig kropsbygning.
- Klædt i mørkt tøj.

Hvis har oplysninger i sagen, kan du kontakte Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 114.

Ung kvinde fundet død i supermarked - tre dage efter hun gik ind i butikken