Nordjysk mor tævede sin lille datter med grydeske, fluesmækker og knytnæveslag i årevis

Nils Würtzenfeld

390 uger siden

|

28/06/2017
112
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En kvinde fra Thy er blevet dømt for at have udsat sin 11-årige datter for vold gennem seks år. Datteren er både blevet truet, sparket og slået med flere genstande.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En midaldrende kvinde fra Thy er ved retten i Holstebro blevet dømt for at havde udsat sin 11-årig datter for vold over en periode på seks år.

Kvinden blev idømt tre måneders betinget fængsel for med et års prøvetid. Det skriver Nordjyske.dk.

Volden er blevet begået mellem sommeren 2011 og februar i år og startede altså da pigen var blot fem år gammel.

Under retssagen er det kommet frem, at moderen jævnligt både slog og sparkede datteren.

Sparkene blev tildelt på ben og bagdel, mens pigen blev slået på kroppen med både flad og knyttet hånd.

Ligeledes blev pigen slået med en grydeske, en avisrulle og en fluesmækker.

Sideløbende har den dømte kvinde også truet pigen til tavshed.

Foruden vold mod sin datter stod kvinden også tiltalt for vold mod sin søn, men blev frifundet for dette forhold.

Det fortæller Per Kiel Lauritsen, specialanklager ved Midt - og Vestjyllands Politi.

- Som udgangspunkt er jeg tilfreds med dommen. Det var, hvad jeg gik efter. Dommen følger praksis i lignende sager, siger Per Kiel Lauritsen til Nordjyske.dk og uddyber:

- Hvis dommen skulle have været højere, skulle der have været tale om grov vold. De personlige forhold spiller også ind. Kvinden har mere brug for hjælp end for straf, lyder det fra specialanklageren.

Moderen, der ikke er tidligere straffet, har hele tiden nægtet sig skyldig og udbad sig betænkningstid med hensyn til dommen.

Læs også: Politiet skulle tvangsfjerne barn i Ringsted: Far angreb betjent med hjulnøgle