EU-Kommissionen vil give Schengen-lande mulighed for at udvide deres grænsekontrol, hvis det kan begrundes med sikkerhedsproblemer som for eksempel terrortrusler.
Dermed kan den danske grænsekontrol sandsynligvis forlænges med flere år, selvom den står til at forsvinde i november.
Det skriver TV 2.
Onsdag præsenterede EU-Kommissionen et forslag om, at landene skal have mulighed for at have grænsekontrol i en periode, som i princippet kan løbe op i fem år.
Den seks måneder lange grænsekontrol, som Schengen-landene selv kan iværksætte i dag, foreslås udvidet til et år i stedet. Derudover foreslår Kommissionen, at der skal være mulighed for en forlængelse på op til to år mere, hvis der er sikkerhedsudfordringer
I dag kan EU-kommissionen give dispensation til, at kontrollen fortsætter op til to år, hvis der er problemer ved EU’s yderste grænser. Denne mulighed vil fortsat være der.
Dermed vil der samlet være mulighed for en forlængelse af grænsekontrollen i op til fem år.
Danmark har haft en midlertidig grænsekontrol siden januar 2016. Den er flere gange blevet forlænget efter dispensation fra EU, men står til at ophøre den 11. november.
Tidligere PET-chef: ‘Inger Støjberg er barnagtig og sætter andres liv i fare’