Forældre i Holbæk fik kæmpe forskrækkelse: Da de skulle aflevere børn, stod daginstitution i flammer

Emil Ryttergaard

355 uger siden

|

27/02/2018
112
Den voldsomme brand startede i nat og over 40 brandmænd har været i gang lige siden. Foto: Scanpix
Den voldsomme brand startede i nat og over 40 brandmænd har været i gang lige siden. Foto: Scanpix
Tidlig tirsdag morgen udbrød der brand i daginstitutionen Eventyrlunden i Holbæk.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

- Der var godt med ild, da vi kom derud, og brandvæsnet er stadig i gang med at slukke, siger Carsten Andersen, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi til Ekstra Bladet.

Klokken 3.39 i nat modtog Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om, at daginstitutionen var brudt i brand, og lige siden har politi og brandfolk være på stedet for at sikre området og få ilden under kontrol.

Brandårsagen er fortsat ukendt, og det skyldes, at undersøgelserne af stedet ikke kan begynde, så længe at brandfolkene arbejder på at få ilden under kontrol.

Den seneste melding lyder, at brandvæsnet er fortsat i gang med slukningsarbejdet, hvori der er indsat op mod 40 brandmænd. Politiet kan dog oplyse, at ingen personer er kommet til skade som følge af branden.

Daginstitutionen er brændt godt ned, da branden har raseret bygningen i nattens løb. Foto: Scanpix

Over 40 brandmænd har været medtil at slukke branden i institutionen. Foto: Scanpix

De forældre, der skulle have afleveret deres børn i institutionen, vil få mere information fra kommunen vedrørende et nyt pasningstilbud til deres børn.

Institutinen har plads til 42 vuggestuebørn og 86 børnehavebørn, oplyser Holbæk Kommune. 

Hvis man har oplysninger om branden eller har set mistænkelige forhold i området natten til tirsdag, så bedes man dele sine oplysninger med politiet ved at ringe 114. 

Ung kvinde tager en selfie i spejlet: Da hun deler den på nettet, går folk amok over hendes ben